Orkestret blev dannet i 1956. Det vil sige at Bourbon Street Jazzband i 2026 uafbrudt har været i gang i 70 af de 100 år, hvor der har været spillet jazz i Danmark. Det oprindeligt Silkeborg-baserede orkester har optrådt på fire kontinenter, udgivet 12 album, og har spillet på samtlige udgaver af den ligeledes jubilerende Riverboat festival. 
Gennem alle årene har orkestret uafbrudt og indtil for nylig optrådt med stifteren i front. Trompetisten Gerhard Ellerbæk trak sig tilbage efter en fantastisk karriere, der tog sin begyndelse i 1956. Han er erstattet af en anden erfaren musiker, Gunnar Lautrup, som hurtigt er blevet en del af orkestrets lyd. 
Finn Odderskov: Klarinet, saxofoner og vokal. Gunnar Lautrup: Trompet. Per Jegbjerg: Trækbasun og ventilbasun. Jens Nørholm: Piano. Jesper Bjarnesen: Banjo, guitar og vokal. Jørgen Nielsen: Kontrabas. Heine ”Hot” Poulsen: Trommer.