Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og  karakteristiske solister, og med et skræddersyet repertoire hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland.
Snorre Kirk er for alvor trådt i karakter som komponist og orkesterleder, og med en række opfølgende udgivelser blev der hurtigt banet vej for et internationalt gennembrud med optrædener på nogle af verdens  førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien.
Og med et band samlet af musikere fra Italien, Wales, Sverige og Norge kan det vel ikke blive mere internationalt.

Giacomo Smith: Sax. Joe Webb: Piano. Anders Fjeldsted: Bas. Snorre Kirk: Trommer.