Oplev amerikanske Champian Fulton med hendes skandinaviske super trio.
Hun er ikke alene et kæmpe jazztalent, men også en charmerende og medrivende performer.
Allerede fra barnsben var Champian Fulton omgivet af jazz. Hendes far, jazztrompetist Stephen Fulton, var nær ven af legendariske jazzmusikere som Major Holley og Clark Terry, der inspirerede den unge Fulton.
Hun er i dag en etableret og respekteret musiker på egne ben og har gæstet et utal af jazzfestivaler i USA og optrådt med jazzikoner som Lou Donaldson, Frank Wess og Buster Williams. Stilistisk bevæger Champian Fulton sig ovebevisende rundt i guldgruben, der kaldes den amerikanske sangskat og er blevet kaldt USA’s mest lovende jazzsangerinde.
Hun er en medrivende performer, og så får hun ingen bedre backing end den fine svenske bassist Hans Backenroth og den danske, internationalt anerkendte, trommeslager Kristian Leth.
Champian Fulton,vokal og piano. Hans Backenroth, bas. Kristian Leth, trommer.